RTKconnect er nu af Styrelsen for Dataforsyning- og Infrastruktur godkendt efter normen for RTK-Tjenester.
Det er første gang i 15 år, at et RTK-netværk er blevet optaget på listen over normgodkendte RTK-tjenester.
Vi har altid fulgt vejledningen for normen for RTK-Tjenester. Så det er ikke fordi vi har ændret måden vi driver vores netværk på, men har nu blot valgt at få styrelsen “blåstempling”.
At en RTK-tjeneste er normgodkendt betyder, at RTK-tjenesten også må anvendes til matrikulære opmålinger.
Når du anvender et RTK-netværk som er en normgodkendt RTK-tjeneste er det samtidig din sikkerhed for at netværket overholder de gældende krav til bl.a. præcision og egenkontrol.