Sådan sikrer vi RTK-netværket
Som kunde hos RTKconnect har du muligvis Danmarks bedste oppetid (Flere udbydere offentliggøre ikke deres nedbrud eller oppetid, så det er svært at sige om der er andre udbydere der har lige så høj oppetid som RTKconnect).
Her kan du læse mere om, hvordan vi sikrer- og driver RTK-netværket hos RTKconnect og sikrer dig det mest præcise og pålidelige RTK-netværk
Server
Vi kører vores servere hos to forskellige udbydere, hhv. Amazon Web Service med deres EC2 samt tyske Strato. Samtidig har vi også egne servere kørende i Danmark. Serverne er placeret på strategiske lokationer i hhv. Stockholm, Frankfurt og i Danmark.
Monitorering af server
Vi anvender en række monitoreringssystemer og overvåger både serverne samt base-stationerne. Som kunde hos RTKconnect kan du forvente en utrolig høj oppetid, og i skrivende stund har vi haft en oppetid på 100% de sidste 365 dage.
Vi er ikke blege for at dele vores oppetid, og du kan altid se vores oppetid her: https://status.rtkconnect.dk/
Caster software
Vi anvender to forskellige caster systemer fra to forskellige udbydere (Caster softwaren er den som deler trafikken ud mellem base-stationer og brugerne). Begge caster systemer har et primært setup samt et sekundært setup til backup. Fejler ét caster system kan vi bruge backup-systemet fra samme udbyder. Skulle dette også fejle, kan vi flytte al trafikken over på det andet caster system som også her har både et primært- og et sekundært setup.
Netværksprocesseret caster system
Det ene af vores caster systemer kører et såkaldt “single base” hvor brugeren er koblet direkte op til nærmeste base-station. Dette anvendes typisk til enheder som ikke har behov for så høj en nøjagtighed, eller hvor højden ikke er så vigtig - f.eks. på landbrugsmaskiner, robotplæneklippere ol.
Det andet caster system er “netværksprocesseret” hvilket vil sige, at brugeren får leveret data fra flere basestationer i et netværk processeret som en enkelt datastrøm. Her anvendes en kombination af teknologierne som virtuel referencestationer samt FKP (Flaechen-Korrektur-Parameter) der I denne kombination kaldes for PRS (Pseudo Reference Station), som giver en yderst præcis position i XYZ og anvendes hvor højden er særlig vigtig - f.eks. på gravemaskiner, landmålerstave, droner, ol.
Monitorering af caster-software
På både vores primære og sekundære server som hoster selve casteren har vi et program kørende som konstant holder øje med, at caster-softwaren kører. Detekterer den, at caster-softwaren lukker ned eller crasher, starter den øjeblikkeligt softwaren op igen.
Løbende statusmails
Caster-softwaren laver løbende et “selvtjek” og tjekker en lang række parametre, herunder hvor meget hukommelse og lagerplads den anvender, og hvor meget der er tilgængelig på serveren. Overskrider værdierne, sendes der automatisk en mail til RTKconnect’s medarbejdere med en advarsel om overskridelse af værdierne. Dette sikrer at vi i god tid kan tage hånd om et potentielt påbegyndende problem.
Eksternt monitoreringssystem
Ved siden af programmet vi har kørende som holder øje med caster-softwaren, anvender vi også et eksternt monitoreringssystem som pinger IP’en på caster-serveren samt tjekker at den kan tilgå tabellen og status-siden.
Alarmering
Monitoreringssystemerne kører 24/7/365 og såfremt det eksterne moniteringssystem ikke kan tilgå caster-serveren igangsætter den alarmering til RTKconnect’s medarbejdere. Dette sker i form af at systemet automatisk ringer til RTKconnect’s mobiltelefoner, sender en SMS, push-notifikation på app samt e-mail. Alarmeringssystemet er sat op til at omgå eventuelle “forstyr-ikke”-opsætninger på smartphones, så alarmen altid vil gå igennem.
Base-stationer
Som kunde hos RTKconnect har du Danmarks bedste dækning. Dette skyldes vores høje densitet af base-stationer. Da afstanden til nærmeste basestation har en afgørende effekt på nøjagtigheden af dine opmålinger, gælder det om at have en høj densitet af disse.
Se vores aktuelle dækningskort her:
https://rtkconnect.dk/pages/daekningskort-her-kan-du-modtage-rtk-korrektionsdata
Vi bygger selv vores base-stationer på eget værksted. Derved kan vi vælge mellem de bedste komponenter i verden og giver dig mulighed for at anvende den nyeste teknologi.
Der er mulighed for fjernadgang til base-stationerne, så de kan alle styres og administreres real-time.
Ydermere er base-stationerne forsynet med relæ som gør at vi kan afbryde strømmen til GPS-modtageren såfremt der er behov for en “hård” genstart.
Routeren i base-stationerne gør det muligt at vi kan kommunikere og indstille base-stationen både over internettet og ved at sende en SMS til base-stationen.
Redundans
Base-stationerne er opsat med så høj densitet samt nøje udvalgte placeringer, at du som kunde de fleste steder i landet er dækket af tripple redundans. Dvs. at op til to omkringliggende base-stationer kan gå ned og du vil stadig være dækket af en tredje base-station.
Udjævning
Ca. én gang om måneden udjævner vi alle base-stationer sammen hinanden op mod Styrelsen for Dataforsyning- og Effektiviserings base-stationer. Det gør vi ved at tage 7-14 dages RINEX-filer fra alle base-stationer og processerer dem i én stor beregningsmotor. Beregningsmotoren udregner indbyrdes base-lines mellem alle base-stationer og kan derved beregne den præcise position på alle base-stationer. Dette sikrer, at du kan bevæge dig rundt i hele landet uden at mærke et spring i din positionering og nøjagtighed.
Monitorering af base-stationer
Alle vores base-stationer monitoreres både af caster-softwaren samt et RMS (Remote Management System). Caster-softwaren holder øje med om base-stationen er tilsluttet til serveren, samt den datastrøm som sendes.
Sender base-stationen pludselig mangelfuld information sørger caster-softwaren selv for øjeblikkeligt at fjerne base-stationen systemet og skifter automatisk tilsluttede brugere over på en anden brugbar base-station. Mister base-stationen forbindelsen til serveren sender systemet også en e-mail til RTKconnects medarbejdere for at orientere om udfaldet.
RMS’et monitorerer yderligere forhold omkring base-stationen som f.eks. om strømmen er gået, temperaturen i base-skabet, kvaliteten af internetdækning og meget mere.
Derved kan vi oprette alle de typer af alarmer vi måtte ønske, så vi kan lave en tidlig indsats på et eventuelt potentielt problem.