Opsætning af rover-positionsdeling i Emlid Flow 360

Har du flere feltteknikere ude på samme projekt samtidig? Med den nyeste opdatering til Emlid Flow kan projektledere nu følge, hvor alle roverne i teamet befinder sig – direkte på projektkortet i Emlid Flow 360.

Hvad er nyt?

Fra og med Emlid Flow 14.16 og den seneste opdatering af Emlid Flow 360 kan projektledere se de tilsluttede rovers live positioner, mens teamet arbejder i felten. Det giver et langt bedre overblik over, hvor langt et projekt er nået, og hvor kollegerne befinder sig lige nu.

Opsætning af rover-positionsdeling i Emlid Flow 360

Sådan kommer du i gang

  1. Åbn workspace-indstillingerne i Emlid Flow 360.
  2. Slå funktionen "Share rover location" til.
  3. Alle medlemmer af workspacet, der er logget ind med en tilsluttet rover, vil nu blive vist på projektkortet i realtid.
  4. Klik på en rover på kortet for at se detaljer om både medarbejderen og modtageren.

Bemærk, at det kun er inviterede workspace-medlemmer, der kan dele deres rover-position – så husk at få alle feltteknikere tilføjet til workspacet.

Detaljer om rover og medarbejder i Emlid Flow 360

Opdatér til seneste version

For at bruge funktionen skal Emlid Flow opdateres til version 14.16 eller nyere. Hvis funktionen ikke dukker op i Emlid Flow 360 med det samme, prøv at genindlæse siden eller ryd browserens cache.

Har du spørgsmål til opsætningen, er du altid velkommen til at kontakte RTKconnect.