Nu kan du online konvertere dine projekter fra Emlid Flow over til .jxl som bruges i VASP-systemet.
Online-konverteren er i gratis beta for de kunder som har en aktiv supportaftale hos os. Samtidig kræver det, at du har Emlid Flow Survey / Pro for at kunne arbejde med kodelister.
Har du ikke en aktiv supportaftale, men ønsker adgang til systemet kan du enten oprette en supportaftale nu, eller også tilmelde dig systemet og stå på venteliste.
Gør følgende for at komme på systemet:
Opret din konto
- Gå ind på https://konverter.rtkconnect.dk
- Tryk på "Opret en konto" under loginsiden
- Udfyld dine oplysninger og tryk på "Opret konto".
Hent kodelisten til Emlid Flow
- Når din konto er godkendt, skal du logge ind.
- Vælg herefter hvilket kodebibliotek du vil anvende i VASP (Som standard VASPGPS 2023)
- Tryk herefter på "Vis kodeliste".
- Nu åbner kodelisten og du kan trykke på "Hent kodelisten til Emlid Flow"

- Indlæs kodelisten i Emlid Flow. Du kan se denne video om hvordan du indlæser kodeliste i Emlid Flow.
Konverter din fil til VASP
Når du har lavet din indmålingen med Emlid Flow og kodebiblioteket, eksporterer du blot dit projekt som en CSV, DXF eller ShapeFile, og trækker ind i online-konverteren og trykker på "Konvertér fil". Nu kan du downloade filen som er klar til indlæsning i VASP.
Giv feedback
Har du feedback til systemet, må du meget gerne sende os en mail eller trykke på "Giv feedback" nede i højre hjørne, når du er logget ind.